Spilledage:
Lørdag


Ved indmeldelsen får du et bag-mærke, så vi kan se, at du er medlem og en boldnøgle, så du kan trække bolde til øve-anlægget. Når du er medlem, kan du nemlig slå dig løs på den lille bane og øve-anlægget - eventuelt sammen med dine forældre/bedsteforældre i første omgang.

For de yngste (primært 6-9 år) er etableret et "Ællinge-univers" hvis primære formål er, at I har det sjovt med golfrelaterede lege, små konkurrencer og hyggeligt samvær.

Det foregår hver lørdag i sæsonen kl. 10.00-11.00.

For jer lidt ældre børn og juniorer, som har lysten til at påbegynde egentligt golfspil, vil pro-træner Daniel Cole være klar på øve-anlægget og undervise jer hver lørdag kl.10.00 - 11.00.

For dem med DGU-kort er der også mulighed for at træne om tirsdagen fra 16-17, men man skal huske at tilmelde sig. Snak med Marianne om, hvornår det begynder.

I løbet af sæsonen vil der også blive arrangeret små matcher o.l.


Priser for medlemskab:
For dig som ikke er fyldt 15 år og som er barn eller barnebarn af et fuldtidsmedlem i klubben, er det helt gratis.
For andre under 15 år koster det kr. 200,- pr. halvår
Fra du får DGU-kort og stadig er under 15 år koster det kr. 250,- pr. halvår for alle.
Fra du fylder 15 år (junior) koster det (med eller uden DGU-kort)  kr. 900,- pr. halvår.

DGU-kort (Golfkørekort)
Det er nødvendigt at have DGU-kort for at kunne spille på 18-hullers golfbaner.
For at opnå dette gælder samme betingelser som for de voksne, nemlig:
- Deltagelse i regelundervisning 3 aftener. Der afsluttes med en lille prøve.
- Nogle slagprøver, som afvikles i forbindelse med børne/juniortræningen om lørdagen.
- 5 kaninmatcher på den store bane, hvor du følges med erfaren golfspiller.
Når dette er gennemført bestiller klubben DGU-kortet til dig.- og du kan slå dig løs på alle landets golfbaner.


Kontaktpersoner:

Skiftende Vagtplan
Formand: Marianne Høyer Hansen
junior@bogensegolfklub.dk
"Ællingerne": Tine Hansen
junior@bogensegolfklub.dk